The Biome Method
En unik metode bygget op om tre grundlæggende søjler.
The Biome Method er udviklet ud fra en enkel forståelse: Kroppen fungerer som ét integreret system, hvor alt hænger sammen. Derfor arbejder vi ikke alene med de symptomer, vi ser, men med de biologiske sammenhænge, der påvirker hud, sundhed og måden, du har det på. Det gør vi gennem tre integrerede søjler, der kan stå alene eller arbejde sammen: Restore, Regulate og Rebalance.
Restore
Genopbygning af hudens naturlige balance.
Restore er vores søjle med behandlinger, og for mange begynder mødet med Biome Lab her. Her kan du finde behandlinger blandt andet med fokus på hudkvalitet og aldring, akne, hårtab, rynker, konturering, kar, uønsket hårvækst og svedtendens.
Vores hud og tarm huser billioner af mikroorganismer, som påvirker alt fra immunforsvar og inflammation til hudens styrke, modstandsdygtighed og regenerering. Når mikrobiomet kommer i ubalance, viser det sig ofte først i huden gennem sensitivitet, urenheder, rødme eller aldringstegn.
Hos Biome Lab arbejder vi målrettet med at genoprette og understøtte hudens naturlige funktioner gennem evidensbaserede behandlinger, der respekterer hudens biologi frem for at overbehandle eller nedbryde den.
Vores tilgang udvikles løbende i dialog med forskningsmiljøer inden for dermatologi, biokemi og functional medicine.
For nogle er Restore alt, der er behov for. For andre bliver det begyndelsen på en nysgerrighed på de faktorer, der kan påvirke huden eller kroppen indefra.
Regulate
Afkodning af kroppens signaler.
Regulate er vores undersøgende søjle. Her udvider vi perspektivet og ser nærmere på de faktorer, der kan have betydning for dine symptomer, din hud, dit hår og dit generelle velbefindende.
Kroppen kommunikerer konstant gennem signaler, symptomer og biologiske mønstre. I en moderne livsstil præget af overstimulering, stress og manglende restitution bliver disse signaler ofte overset eller normaliseret.
Ubalance i hormoner, nervesystem, søvn og fordøjelse påvirker langt mere end energiniveauet alene. For mange viser det sig gennem hudproblematikker, inflammation, uro i kroppen eller en vedvarende følelse af ikke at være i balance, selv når man gør alt det rigtige.
I Regulate arbejder vi med en grundig sundhedsscreening for at skabe overblik over dine symptomer, sundhedshistorik, livsstil, stressrespons og daglige vaner. Målet er at skabe et fundament for en bedre forståelse af dig.
Regulate kan blandt andet være relevant ved:
- •Hud- og hårproblematikker
- •Hormonelle forandringer og cyklusrelaterede symptomer
- •Søvn- og restitutionsproblemer
- •Stress og uro
- •Fordøjelsesproblematikker
- •Træthed og lav energi
- •Ernæringsmæssige problemstillinger
- •Andre vedvarende symptomer, hvor der kan være behov for et bredere perspektiv
Rebalance
Regenerering indefra.
Rebalance er til dig, der ønsker at arbejde videre med de faktorer og sammenhænge, vi har identificeret. Her samler vi al vores viden og omsætter den til et individuelt forløb med udgangspunkt i din krop, dine symptomer, din historie og dine mål.
Mange af de mennesker, vi møder, oplever manglende energi, fordøjelsesproblematikker eller vedvarende forandringer i hud og krop, selv når de lever sundt og gør alt det, de har fået at vide, er rigtigt. Ofte er symptomerne kroppens måde at fortælle, at noget har brug for opmærksomhed.
Gennem individuelt tilpassede forløb og mulighed for avancerede laboratorieanalyser arbejder vi med at afdække de biologiske mekanismer, der kan påvirke blandt andet hormoner, stressrespons, inflammation, fordøjelse og energiomsætning.
Målet er at skabe de bedst mulige forudsætninger for balance og langsigtet sundhed gennem forståelse for din egen krop gennem livets forskellige faser. Vi følger forløbet tæt og justerer i takt med dine behov.
Rebalance kan være relevant ved:
- •Hudproblematikker og inflammation
- •Vedvarende træthed og lav energi
- •Følelse af at være ude af balance
- •Hormonelle ubalancer og cyklusforstyrrelser
- •Stressrelaterede symptomer og uro i kroppen
- •Søvnforstyrrelser og manglende restitution
- •Fordøjelses- og tarmrelaterede problematikker
- •Brain fog, koncentrationsbesvær og mental træthed
- •Vægtforandringer og nedsat vitalitet
- •Overgangsalder hos både mænd og kvinder
Mulighed for laboratorietests
Forløbet kan suppleres med udvalgte analyser fra Nordic Laboratories. Tests vælges individuelt og er ikke en forudsætning for et forløb.
GI-MAP · DUTCH-test · Organix · Nordic Food Panel · DNA-test
Sammenhængen
Tre søjler. Én metode.
Restore, Regulate og Rebalance er skabt til at kunne stå alene eller arbejde sammen. Du behøver derfor ikke gennemgå alle tre søjler eller begynde ét bestemt sted.
Et forløb hos Biome Lab starter altid med en samtale. Herfra sammensætter vi relevante behandlinger og forløb med udgangspunkt i din hud, dine symptomer og din biologi. Fælles er målet: at skabe balance og langsigtet sundhed indefra.